Vilkår
Handelsbetingelser
Disse handelsbetingelser gælder for køb i webshoppen samt for tilmelding til kurser og workshops hos LMH Keramik. Ved at gennemføre et køb eller tilmelde dig et kursus accepterer du nedenstående vilkår.
Sælger
LMH Keramik
v/ Lise Meinicke Hagelund
Grundtvigsvej 2, 4720 Præstø
CVR: 46279573
E-mail: info@lmhkeramik.dk
Telefon: 40 77 72 82
Priser og betaling
Alle priser i webshoppen er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive 25% moms.
Betaling foregår med Vipps MobilePay. Når du gennemfører dit køb, sendes du videre til MobilePay-appen, hvor du godkender betalingen. Beløbet trækkes, når betalingen er godkendt. Vi har ikke adgang til og opbevarer ikke dine kort- eller kontooplysninger — det håndteres alene af Vipps MobilePay.
Mens du er undervejs med at betale, er dine varer reserveret, så de ikke kan blive solgt til andre i mellemtiden. Bliver betalingen afvist, annulleret eller når den ikke bliver gennemført i tide, frigives varerne automatisk igen.
Unika og lager
Næsten alt keramik i shoppen findes kun i ét eksemplar. Når du lægger en vare i kurven, reserveres den til dig i 15 minutter. Gennemfører du ikke købet inden, frigives varen igen, så andre kan købe den.
Levering
Købte varer sendes inden for 5 hverdage. Da alt er håndlavede unika, kan der i travle perioder eller ved forudbestilling forekomme længere leveringstid; er det tilfældet, oplyser vi det i webshoppen eller pr. mail.
Forsendelsen pakkes forsvarligt efter PostNords retningslinjer for sikker fragt og sendes med PostNord til nærmeste udleveringssted (pakkeshop) eller til din adresse. Du kan også vælge selv at hente i Præstø. Forsendelsesomkostningerne er inkl. pakkegebyr og emballage.
Forsendelser, der ikke afhentes inden for PostNords frist, sendes automatisk retur til os. Det koster yderligere 60 kr., som trækkes fra returbeløbet, og beløbet udbetales som gavekort til webshoppen fratrukket leveringsomkostninger.
Fortrydelses- og returret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra levering. Fristen regnes fra den dag, hvor varen kan afhentes på udleveringsstedet — ikke fra du henter den. Kontakt os på info@lmhkeramik.dk, før du returnerer en vare.
Varen skal returneres ubrugt og i samme stand som ved modtagelsen. Du betaler selv returfragten, som ikke refunderes. Pak varen forsvarligt, så den kan spores og er forsikret under fragt. Returvaren sendes til: Lise Meinicke Hagelund, Grundtvigsvej 2, 4720 Præstø.
Se den korte version på returpolitik-siden.
Reklamationsret
Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Keramik kan reklameres, hvis fx en kop revner under almindelig, hensigtsmæssig brug. Misfarvning af glasuren fra fødevarer eller skader, du selv har forvoldt (skår eller afslag i glasuren), er ikke omfattet. Bemærk, at små variationer i farve, form og overflade er en del af håndlavet keramik og ikke en fejl. Ved berettiget reklamation erstattes varen med en tilsvarende vare eller et gavekort.
Skade under fragt
Er varen beskadiget under transporten, så kontakt os på info@lmhkeramik.dk inden 5 dage med fotos af skaden, pakkefyldet og kassen (inkl. et foto, hvor pakkelabelen er synlig), så vi kan anmelde skaden til PostNord.
Udsalgs- og 2.-sorteringsvarer
Varer på udsalg eller i 2.-sortering sælges med prisnedslag pga. skavanker, der er oplyst ved købet. Der kan ikke reklameres over de skavanker, varen er nedsat for. Din øvrige reklamations- og fortrydelsesret gælder fortsat.
Ombytning
Varer kan ikke byttes til andre varer. Dette gælder også gaver givet til tredjepart.
Tilbagebetaling
Godkendte returneringer inden for 14 dage krediteres som gavekort til webshoppen eller tilbagebetaling af købsbeløbet. Leveringsomkostninger refunderes ikke. Det tilbagebetalte beløb er på din konto inden for 10 bankdage. Vi sender dig en mail, når vi har modtaget og gennemgået returvaren, og om den godkendes.
Kurser og workshops
Tilmelding til kurser og workshops er bindende, når betalingen er gennemført. Kurser afholdes på en bestemt dato og er derfor efter forbrugeraftaleloven ikke omfattet af den normale 14-dages fortrydelsesret. I stedet gælder:
- Afbud senest 14 dage før: det fulde beløb retur eller et gavekort.
- Afbud mindre end 14 dage, men senest 48 timer før: gavekort svarende til beløbet til et senere kursus.
- Afbud mindre end 48 timer før eller udeblivelse: beløbet refunderes ikke.
Du er velkommen til at overdrage din plads til en anden — giv os blot besked på forhånd. Aflyser vi et kursus (fx ved for få tilmeldte eller sygdom), får du besked hurtigst muligt og tilbydes enten en ny dato eller fuld tilbagebetaling. Gavekort er gyldige i 3 år fra udstedelsen.
Abonnement — Åbent værksted
Åbent værksted kan tegnes som et løbende månedsabonnement, der giver fri adgang til værkstedet i den ordinære åbningstid. Prisen er 450 kr. pr. måned + materialer, jf. prisoversigten på kursussiden.
Abonnementet fornyer automatisk hver måned, indtil det opsiges. Beløbet trækkes automatisk via Vipps MobilePay på samme dato hver måned, som den dato du oprindeligt tegnede abonnementet.
Du kan opsige dit abonnement, når som helst. Opsigelsesvarslet er løbende til udgangen af indeværende måned. Du kan opsige enten direkte i MobilePay-appen under dine aftaler, eller ved at kontakte os på info@lmhkeramik.dk / 40 77 72 82. Efter en opsigelse har du adgang til værkstedet resten af den påbegyndte måned, men det indbetalte beløb for den måned refunderes ikke.
Kan et månedligt træk ikke gennemføres — fx fordi kortet er udløbet, eller der ikke er dækning i MobilePay — kontakter vi dig, så betalingen kan rettes. Er beløbet stadig ikke betalt senest 7 dage efter, sættes adgangen til værkstedet i bero, indtil betalingen er gennemført. Er betalingen fortsat ikke på plads en måned senere, opsiger vi abonnementet automatisk.
Vi kan ændre prisen på abonnementet med mindst 30 dages varsel, som gives pr. mail eller i MobilePay-appen. En prisændring træder først i kraft fra den næste betalingsperiode efter varslet, og du kan altid opsige abonnementet inden da, hvis du ikke ønsker at fortsætte til den nye pris.
Værkstedet kan holde lukket i forbindelse med ferie og helligdage. Lukkedage varsles i god tid i kalenderen på hjemmesiden og påvirker ikke abonnementsprisen.
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret, når du tegner abonnementet, jf. forbrugeraftaleloven. Fristen regnes fra den dag, du tegner abonnementet. Har du købt abonnementet og brugt værkstedet, er fortrydelsesretten dog bortfaldet. Fortryder du, inden du har været i værkstedet, skal du give os besked på info@lmhkeramik.dk inden fristens udløb.
Klagemuligheder
Er du ikke tilfreds, så skriv først til info@lmhkeramik.dk. Finder vi ikke en løsning, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg — naevneneshus.dk. Du kan også bruge EU-Kommissionens onlineplatform for tvistløsning: ec.europa.eu/consumers/odr.
Persondata
Hvordan vi behandler dine personoplysninger, kan du læse i vores privatlivspolitik.
Ændringer
Vi forbeholder os ret til at ændre disse betingelser. Den gældende version findes altid her på siden.
Senest opdateret: 6. august 2026.
